Gram Leret

Siden midt i 1600-tallet har man vidst, at der fandtes stenfrit ler ved Gram. Reelt har folkene omkring Gram sikkert kendt leret lnge fr de ldste optegnelser herom, der stammer fra 1667. Det kan i dag mske forekomme uvirkeligt at der for flere millioner r siden fandtes hvaler omkring Gram, men p dette tidspunkt var fordelingen af land og hav helt anderledes end i dag.
	For 6 millioner r siden var en del af Jylland dkket af hav. Det skyldtes en kombination af mange geologiske faktorer: Storskala jordskorpebev-gelser og vekselvirkning mellem aflejring og jordskorpens indsynkning gav ophav til ndringer i kystliniens beliggenhed. Man skal sledes forestille sig, at den nuvrende Nords bredte sig lngere i stlig retning.

Det formelle geologiske navn for lagene i Gram Teglvrksgrav er Gram Formationen. Lagene er afsat i den yngste del af den geologiske periode som kaldes Miocn, hvorved aflejringerne i Gram Lergrav er mellem 15 og 6 millioner r gamle.
Ser man lidt njere p lagene i lergraven, ses de overvejende at best af ler og silt med grnlig gr, eller nsten sort farve. Farven varierer noget, alt afhngigt af om leret er fugtigt eller trt.

Gram Formationen bestr af tre enheder der adskiller sig fra hinanden p grund af variationer i mineralindhold, kornstrrelse, lagdeling, fossilindhold og endelig alder. De tre enheder i Gram Formationen (ldst til yngst) betegnes henholdsvis: Glaukonit ler, Gram ler og Gram silt

Gram Formationens lagtykkelse er i teglvrksgraven mlt til 35 meter. P nuvrende tidspunkt er det muligt at undersge en del af de to verste lag i den miocne formation. Det nederste lag (Glaukonit leret) er ikke blotlagt.

Lagene i Gram Lergrav, ligger i dag, som da de blev aflejret for millioner af r siden, de er sledes ikke blevet "vendt p hovedet" af de efterflgende istiders gletscherbevgelser. Det betyder at de nederste lerlag er de ldste, og de verste lag er de yngste.

Den ringe kornstrrelse, der dominerer alle aflejringer i Gram Formationen, tyder p, at aflejringsmiljet m have vret relativt roligt. Ud fra lagenes fossilindhold og kornstrrelse er den davrende havdybde blevet anslet til at have ligget mellem 50 meter og 100 meter. Det er ikke ret dybt, og svarer nogenlunde til den nuvrende dybde i Nordsen.

Havdybden har ikke vret konstant hele tiden. Ud fra en rkke geologiske, biologiske og kemiske undersgelser af leret antages det, at havdybden til tider har vret betydeligt lavere. Undersgelserne peger ogs p, at omrdet med den nuvrende lergrav har ligget nr kysten, og at lerlagene sledes er afsat p en ret lav vanddybde. Denne teori bygger for eksempel p de mange fund af fossilt tr, samt p, at leret indeholder andre lag, som kan pvises at vre afsat under mere kystnre forhold.

Man er sledes net frem til, at den davrende kystlinje, specielt i den sene del af aflejringsforlbet, har ligget ret tt p selve Gram. Denne hypotese stttes ogs via geologiske prveboringer. P baggrund af en rkke boringer er Gram lerets udbredelse fastlagt, i svel det vertikale som i det horisontale plan. At Gram formationen kun er 35 meter tyk omkring Gram, sammenlignet med op mod 200 meter i det vrige Jylland, fortller ogs, at vi er i kystnrt omrde.

De glimmerrige ler- og siltaflejringer stammer formodentligt fra det Skandinaviske grundfjeldsomrde. Dette omrde var i lbet af tertirtiden under voldsom nedbrydning. Det finkornede nedbrydningsmateriale er tilfrt omrdet via flodsystemer som l hvor den nuvrende sters ligger. Disse floder har frt nedbrydningsmaterialet mod vest, hvor det til sidst blev aflejret i havet.