Ny side 1

Der er siden 1925 udgravet 10 strre dele af skeletter fra bardehvaler, der har levet i Gram-havet. Tre af skeletterne er nsten fuldkomne med alle dele bevaret. Desuden er der fundet enkeltknogler fra tandhvaler af marsvinstrrelse, samt, angiveligt, nogle store tandhvaltnder, der minder om den nulevende kaskelothvals, men disse fund er indtil nu s sparsomme, at de ikke kan danne basis for en njere vurdering af tandhvalerne i Gram havet.

Derimod er Midtsnderjyllands Museums samling af bardehvalskeletter betydelig og meget vrdifuld, idet man kun ganske f steder i Verden har lignende materiale. I tiden fremover vil museet derfor bruge megen tid p beskrivelse af disse. Forelbig er kun et af skeletterne fra Gram leret blevet videnskabeligt behandlet, og dette har blandt andet givet nye aspekter til vurderingen af hvalernes udvikling.

Mange har undret sig over at der i et s lille omrde som Gram Teglvrks grav, er samlet skeletter af s mange hvaler og flere teorier er blevet fremsat. Den mest sandsynlige er nok, at omrdet omkring Gram, for 6 millioner r siden, var udformet som en eller flere havbugter, der, selv om de havde forbindelse ud til det bne hav, var adskilt fra dette ved lave barrierer, eller ved en relativt snver indgang.

Mske har omrdet vret rigt p encellede alger, og dermed en masse plankton med smkrebs og -fisk, som har trukket bardehvaler til, og mske er disse ved et tilflde, i deres sgen efter fde, kommet ind i havbugten, hvor de af en eller anden grund ikke har kunnet finde ud igen, hvorefter de er dde af sult. Vi ved det ikke, men teorien om en mere eller mindre lukket havbugt kunne ogs forklare det rolige aflejringsomrde, der m have vret under lerets aflejring, for leret har krvet "stille" vand, for at kunne synke mod bunden.

Hvalerne kan derimod ikke fortlle os noget om Gram-havets temperatur, idet i hvert fald nulevende hvaler ofte foretager lange vandringer mellem varme og kolde omrder under deres sgen efter fde.