|
Snegle og muslinger |
| Skaller af snegle og muslinger findes meget almindeligt i Gram. Hyppigst forekommer en hjerteformet musling, Astarte reimersi, der er blevet opkaldt efter Martin Reimers, lge i Gramby omkring 1880. Men ogs mange andre arter er almindeligt forekommende. I alt er der beskrevet omkring 130, hvoraf de mindste kun er f mm den strste omkring 12 cm lang. |
| Generelt er sneglene og muslingerne mindre i de nedre lerlag end i de vre, hvilket tyder p, at de her har levet under mindre gode vilkr. Svarende til dette finder man, at indholdet af pyrit (svovlkis, FeS2) i leret er strst i de nederste lerlag, og pyrit dannes i havet isr p steder, hvor der er drlig ilttilfrsel. |
| En del af de skaller man finder, er gennembrudt af et lille cirkelrundt hul, der viser, at muslingen eller sneglen er blevet angrebet og dt. Fjenden er en af deres egne, en lille rovsnegl, Natica, der med sin raspetunge gennemborer snegle- og muslingeskaller, for at fortre husets beboer. |
| Hvis man findeler
Gram leret og frer det gennem sigter med stadigt faldende
maskediameter, ned til 0,1 mm, vil man slutte med en rest bestende af
meget ens, aflange elliptiske partikler. Disse reprsenterer
sandsynligvis sneglens efterladenskaber, d.v.s. 6 millioner r gamle
sneglelorte, imprgneret med pyrit.
|
|
Under sigtningen af leret kan man vre heldig at gre en god "fangst" af sm fossiler. Her ses 6 resten, (en af dem ligger midt i billedet), en del mosdyr-kolonier og mange sm snegleskaller.
|
||||||
|
|
 |
