enkegrevinden

En dag da grevinden ventede et jagtselskab, skulle kammerpigen, som sdvanligt, stte grevindens hr og klde hende fint p. Kammerpigen, siger man, var en smuk pige med et pragtfuldt fyldigt hr. Lige det modsatte af hvad grevindens hr var.

Mske var grevinden misundelig p kammerpigens flotte hrpragt eller muligvis havde kammerpigen en drlig dag. I hvert fald gik friseringen, efter grevindens opfattelse, for langsomt, hvorfor hun blev rasende p kammerpigen.

Hun langede derfor ud efter kammerpigen og traf hende s uheldigt, at pigen mistede sit fodfste og styrtede over i en jernovn og slog hovedet skrkkeligt. S slemt, at hun dde af det. Grevinden derimod s hnligt p den dende kammerpige, drejede om p hlen og forlod vrelset uden at sige noget til nogen.

Et par timer senere vendte hun tilbage og spurgte efter kammerpigen. Ingen havde set hende, men efter at have sgt efter hende et stykke tid, fandt man hende liggende dd i grevindens pkldningsvrelse. Den gale grevinde ngtede ethvert kendskab til, hvordan det var get til, at pigen var dd, og grevinden mente, at der var tale om et ulykkestilflde.

Blodet fra det bne sr i kammerpigens hoved havde bredt sig p gulvet og havde dannet en pl. Da man senere forsgte at vaske den bort, viste det sig, at det var umuligt at fjerne pletten, ligegyldigt hvad man end gjorde.

Det siges at pletten endnu findes og at den stadig ikke lader sig vaske bort.

En anden version af historien gr ud p at grevinden en sndag skulle i kirke og at samme kammerpige skulle frisere grevindens hr. Det gik alt for sendrgtigt for grevinden. Hun blev aldeles rasende p pigen og forlangte at det skulle g meget strkere.

Den stakkels pige begyndte skrkslagent at fumle med grevindens hr. Men nu blev det for meget for den gale grevinde. Som straf forlangte hun kammerpigen bundet til en ovn, der stod i vrelset og en karl, der havde som arbejde at fyre i slottets brndeovne, fik ordre p at "fyre dygtigt i ". S lod grevinden sig kre i kirke og s kunne kammerpigen st dr og svede dovenskaben ud af kroppen.

Sledes blev det, lige meget hvor meget kammerpigen skreg og jamrede. Og karlen, som var skrkslagen for, hvad der ville ske med ham, hvis han ikke fyrede i ovnen, gjorde som grevinden havde forlangt.

Det gik hverken vrre eller bedre, end at kammerpigen brndte til dde. Hun var ganske forkullet, som hun hang dr bundet til ovnen. Hendes lber var trret ind, s man kunne se hendes tnder. Og da grevinden flere timer efter kom tilbage fra kirken, s hun pigen hnge "grinende" op ad ovnen. Det gjorde igen grevinden aldeles rasende! "Was, lachst du noch!!", rbte hun og langede den dde kammerpige en lussing, - s hun faldt sammen til en bunke stv.

Historierne om enkegrevinden er talrige og n af dem fortller at amtmanden fra Ribe, som i 1720 havde lnt 50.000 rigsdaler af Anna Sophie Schack, vist nok var kommet tttere p end som s.

Grevinden, sagde man, var blevet frugtsommelig, hvilket aldeles ikke passede hende. Da det ikke lykkedes at fordrive fosteret, gik grevinden tiden ud og ombragte, ved to stuepigers hjlp, straks efter fdslen barnet ved at drukne det i voldgraven. De to stuepiger forsvandt derefter ogs p mystisk vis.

Nu synes det, at vre get for vidt med den gale grevinde. For kort erfter ankom Fanden selv til slottet og krvede hendes sjl. Grevinden nede at forskanse sig i slottet og sende bud efter en prst fra Aabenraa, som vidste at tage sig af Fanden og hans lige. Der gik lang tid fr prsten kom og imens fr Fanden omkring og "giorde specktackel og luctede ilde"!

Da prsten endelig dukkede op begyndte han at forhandle med djvelen. De anbragte sig ved et bord og tovtrkkeriet begyndte. Fanden mente, at det nu var p hje tid, at grevinden blev fjernet fra Jordens overflade. Prsten derimod mente, at det godt kunne vente, indtil de to vokslys, der stod p bordet i mellem dem, var brndt ned.
Den tyggede Fanden godt nok lidt p. Med lidt held kunne det jo ikke vare lnge, tnkte han. Og - hvem vd? Mske kunne han som den helvedes karl han var, hjlpe lidt p vej. S det var da i orden, mente han.

Prsten, der jo godt kendte Fanden og hans slags, forlangte at der blev opstillet en kontrakt over deres aftale, for ellers kunne det jo vre at Fanden blot sad med krydsede fingre, nr et lfte blev aflagt. Det gik mrkets fyrste ind p. Og just som kontrakten var underskrevet pustede prsten lysene og skyndte sig at gemme dem bort.

Fanden blev ude af sig selv af raseri over bedraget. Men en kontrakt er en kontrakt, uanset om man hrer hjemme i en prstegrd eller i helvedes gloende haller, s Fanden mtte st ved sit ord og forlade Gram med uforrettet sag.

Lysene blev af grevinden behandlet som kostbarheder. Ingen mtte nrme sig dem, og da slet ikke med en tndstik i hnden. Derfor blev lysene pakket ind i en voksdug og muret inde i en mur i Gram Kirke.

Nu skulle de da vre vel forvarede, mente grevinden. Men det er muligt at Fanden appellerede sin sag for den hjeste ret og fik medhold. Et stykke tid efter slog lynet nemlig ned i kirken og antndte en brand. Sdant sker kun med Guds vilje.

Grevinden blev vkket og en kammer pige fortalte hende om lynnedslaget. Nu kan det nok vre "at fanden tog ved hende", og denne gang skulle hun ikke have sat noget hr, inden hun skulle i kirke. Hun skyndte sig af sted. Da hun selv havde stet for pkldningen ankom hun til kirken ifrt natkjole, udslet hr og med en sko p den ene fod og en tffel p den anden. Men da var det for sent! Lysene var brndt - sammen med kirken. Og dr stod fanden i egen hje person og krvede hendes sjl!

Grevinden mtte lade livet, og Fanden forsvandt med sit bytte.
Grevindens afsjlede legeme blev lagt i en kiste og historien melder, at hun skulle fres til Giesegrd p Sjlland, netop t af de godser hun havde inddraget, da amtmanden fra Ribe ikke kunne betale de 50.000 rigsdaler, han havde lnt af hende.

Da nu skibet, der skulle fre kisten over Store Blt, kom ud midt i farvandet, blev det et frygteligt uvejr. Skibet tog vand ind og truede med at g under. Mandskabet begyndte da at kaste undvendigt gods overbord. Lige meget hjalp det! Til sidst var der kun kisten med grevinden tilbage. Stormen rasede videre med uformindsket kraft og masterne var lige ved at knkke.

Frst da sfolkene skilte sig af med den gale grevindes kiste, blev sen helt blank og mandskabet kom frelste i havn.

Tager man derfor til Giesegrd i dag for at se til grevinden, finder man kun et portrt af hende. Hendes legeme derimod, finder man i krypten under alteret i Mgeltnder Kirke. Hr hviler hun nemlig i en stensarkofag side om side med sin mand Hans Schack den II.
Og dt er ganske vist!