| Hans Schack (1609 - 1676) kom til Danmark i 1658 da
krigs skyerne for alvor begyndte at trkke sammen over landet. P det tidspunkt var han allerede anset som en stor militr kapacitet. En mand, som Frederik III (1609 - 1670) nskede at hverve. |
|
|
Hans Schack blev fdt i Angel i Sydslesvig og tilhrte
den Sachsen-Lauenburgske adel. Han valgte tidligt den militre lbebane og uddannede sig med tiden i dansk, svensk og fransk krigstjeneste. Fstningsvrker var bl.a. et af hans specialer. |
| Under
svenskekrigene
(1657 - 1658) var han bl.a. organisator af forsvaret i Kbenhavn. Under
"Stormen p Kbenhavn" i februar 1659 modstod Kbenhavnerne under
Hans Schacks ledelse de svenske lejetroppers forsg p at indtage
byen. Efter denne bedrift belnnede Frederik III ham bl.a. ved at tilst ham Schackenborg i Mgeltnder, som livsvarigt len. I 1671 ophjedes han til den danske adel og modtog elefantordenen. |
|
Hans Schack kber Gram gods |
| Under Frederik IIIs
mange forhandlinger med de europiske fyrster var der isr en
person, som gjorde sig bemrket. Det var en mand ved navn Dionysivs von
Podewils, kongens gesandt, som rejste rundt og forhandlede p kongens
vegne. Han kom i besiddelse af Gram men dde tidligt. Enken som sad p Gram magtede ikke at styre godset, der endte med at g p tvangsauktion d. 31. dec. 1663. |
| Hans Schack sendte en
"strmand", som skulle byde p godset. Det samme gjorde grev
Rantzau til Visby, hvorfor de to strmnd til sidst endte med at
overbyde hinanden p tvangsauktionen. Efterflgende ordnede de to grever handelen imellem sig, sledes at Hans Schack kbte godset for 14.000 rigsdaler. |
| Godset Hans Schack
overtog var i en srgelig forfatning. Hvem, af omegnens bnder de svenske
lejetropper ikke havde ombragt, tog pesten livet af. Af de 830 sjle, der hrte under Gram Sogn og godset, var der kun godt 70 tilbage. |
| Hans Schack fik
installeret bnder fra andre egne af landet i de tomme bndergrde.
Og da det ikke slog til, indsatte han nogle af sine gamle soldater. I et brev til greven beklager godsforvalteren sig over de fattige personager han m installere i de tomme grde. Ssd, husgerd, kreaturer, hns og gs m man forsyne dem med - "dog ikke brn, thi dem hafuer de til hobe" |
| Omkring 1667 pbegynder Hans Schack ombygning af Gram Slot. Sydfljen tilfjes. For ikke at skulle fragte brndte sten for langt til byggeriet sgte man efter - og fandt - en brugbar stenfri forekomst af ler lige udenfor Gram. |
|
En stor jger |
| Det fortlles om
Hans Schack at han elskede at tage p jagt. Nogle mente at han havde
kbt Gram fordi omegnen omkring godset var srlig skovfyldt, hvilket
stod i kontrast til det barske landskab omkring Mgeltnder. Feltherren, som han ogs blev kaldt, havde en sr forkrlighed for at praktisere drivjagt - en jagtform, hvor jgeren p hesteryg, rider byttet trt for derefter at nedlgge det. Hans Schack havde en srlig metode til selve nedlggelsen. Efter at have redet byttet trt piskede han det ihjel med en hundepisk. |
| Da han sledes en vinterdag forfulgte en rv, smuttede rven over en trstamme, der l henover Gram . Hans Schack mente, at hvad rven kunne, kunne han ogs. Han satte derfor sporene i siden p hesten og forsgte at ride over stammen. Men ak! Hesten gled p den glatte bark og hest og rytter styrtede i en, der drev med store isflager. |
| Heldigvis for
feltherren stod der to skovhuggere tt ved, som straks ilede til
hjlp. Ved flles hjlp og en lang gren fik de trukket den drivvde
adelsmand op af en. Nu skulle man jo tro, at han pnt takkede for sit liv, men se om han gjorde! Idet han sprngte af sted, rbte han "Hvor fanden blev rven af?" Det siges at man stadig kan mde feltherren p hesteryg i de natmrke skove omkring Gram, jagende med et par hunde og en hundepisk. |